Runesten

Vikingtidens runesten udgør en stor og forholdsvis homogen genstandsgruppe både hvad angår skriftordning, formeltyper og ornamentik. Der er overordnet set tre hovedtyper af skriftordning: parallelorden, bustrofedon (plovfurevendinger) og konturorden. Indskrifternes begyndelse er som regel ved stenens nederste venstre hjørne.

Parallelorden

Når en indskrift er skrevet i parallelorden, læses den i lodrette linjer efter hinanden, som oftest nedefra og op. 

Grensten-sten (DK MJy 11):

'Toke smed rejste denne sten efter Revle, søn af Esge Bjørns søn. Gud hjælpe deres sjæl.'

 
 

 

 

 

   

 

Bustrofedon

Når en indskrift er skrevet i bustrofedon, læses den i lodrette linjer, skiftevis nedefra og oppefra.

Kolind-sten (DK MJy 42):

'Toste rejste denne sten efter Tue, som døde østpå, sin broder, Asveds smed.'

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Konturorden

Når en indskrift er skrevet i konturorden, følger den stenens kontur langs kanten evt. med tværgående grundlinje som her.

Glenstrup-sten 1 (DK MJy 48):

'Thorir rejste denne sten efter Gunnar, sin far.'

 

 

 

 

 

 

 

  

  

 

Den store Jelling-sten

Den store Jelling-sten (SJy 11), som Kong Harald Blåtand satte efter sine forældre er en undtagelse fra de nævnte skriftordningsnormer. Indskriften er skrevet i vandrette linjer som teksten i en bog, vel inspireret af manuskriptkunsten. Onamentikken er tilsvarende særegen.

Jelling-sten 2

'Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm, sin fader, og efter Thyre, sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark, og Norge, og gjorde Danerne kristne.'