Opslag - Enkelt genstand

Runedatabasens informationer for denne genstand: (genstandid: 388)(indskriftid: 388)

Thumbnails af billeder:

Stamdata:

Titel: Østermarie-sten 4

Alternativ titel: Brohuse-stenen

Fundomstændigheder:
Stenen blev fundet i to stykker under Brohusebroen.

Opbevaringssted: Stenen er sat sammen og rejst ved en lille lund syd for Brohusebroen i 1870 (matr. nr. 1a af Østermarie).

Genstandstype: Runesten.

Anvendelse: Runesten genanvendt som bygningselement i bro.

Ejerinstitution: Ikke valgt

Inventarnr.: Fredningsnr. 5235:12

Sb-nr.: 117

Datering: 1025-1075

Dateringssikkerhed: Sikker.

Dateringskommentar: Runestenen hører til gruppen af bornholmske sten fra overgangsperioden mellem vikingetid og middelalder. Typologisk betragtet hører den til blandt de tidlige sten i gruppen.

Fundsted: Bornholms (Amt), Bornh.Øster (Herred), Østermarie (Sogn). Nr.: 060406

Fundstedssikkerhed: Sikker.

Fundår:
1866

Arkæologisk periode: Overgangen vikingetid/middelalder.

Overordnet materiale: Sten.

Underordnet materiale: Granit.

Dimensioner: 225 cm

Bredde: 65 cm

Tykkelse: 20-32 cm

Tilstand: Stenens bevaringstilstand er god. En tidligere jernforankring er i 1987 udskiftet med en af bronze, så stenen ikke skulle springe ved boltene (Vognsen 1992:39).


Litteraturhenvisning(er):


Vognsen, Leif. 1992 (1992): Danmarks runesten. Runesten på Bornholm - bevaringarbejdet 1986-1990 p. 38-39. København

Indskrift(er):

DK nr.: Bh 54

Dansk oversættelse:
Bove lod hugge stenen efter Thykil/Thorkel.

English translation:
Bófi had the stone cut in memory of Þjóðkell/Þorkell.

Transskription:
Bofi hoggwa let sten at Þyþkel/Þorkel.

Translitteration:
bufi : auka lit : stain : at : þukil :

Ornamenteret: Nej.

Oversættelses- og sagkommentar:
Indskriftens placering på stenens ene smalside er atypisk. Ordstillingen, hvor infintiven (hoggwa) er placeret efter det finitte verbum (let) er lige ledes atypisk.

Tolkningskommentar:
Formen "auka" er et eksempel på en h-løs form af verbet hoggwa 'hugge'. Fra gammeldansk område er der kun meget få eksempler på h-svind i position foran en vokal. Generelt ses h-svind dog i flere tilfælde på skånske sten. I visse svenske dialektområder, hvor h har svag eller ingen artikulation, er sådanne h-svind foran vokal veldokumenteret. Mandsnavnet i formen "þukil" findes kun på denne sten og på Østerlarsker-sten 1 (Bh 48). Det kan ikke afgøres, hvilket navn formen er en udvikling af.

Runetypologi:
Senvikingetid (V).

Runetypologisikkerhed:
Sikker.

Sprogtype(r): Olddansk.

Runehøjde: 6,7-12 cm

Skilletegnstype(r): Enkelt punkt.

Skriftordning: Ensrettet linje. Ingen rammestreger. Indskriften begynder nederst.

Indskriftplacering:
På stenens ene smalside.

Autenticitet: Ægte.

DR-nr.: 393

DRM-nr.: V, 16