Opslag - Enkelt genstand

Runedatabasens informationer for denne genstand: (genstandid: 356)(indskriftid: 356)

Thumbnails af billeder:

       

Stamdata:

Titel: Björketorp-sten

Fundomstændigheder:
Jon Skonvig aftegnede Björketorp-stenen for Ole Worm ca. 1627. Dengang som nu stod stenen rejst i en trekant sammen med to næsten lige så store bautasten.

Opbevaringssted: Runestenen står på den oprindelige plads, hvor Björketorp-, Leråkra- og Listerby-sognene mødtes.

Genstandstype: Runesten.

Ejerinstitution: Ikke valgt

Sb-nr.: RAÄ-nummer Listerby 96:1(3)

Datering: 600-700

Dateringssikkerhed: Nogenlunde Sikker.

Dateringskommentar: Sproghistorisk og runetypologisk

Fundsted: Blekinge län (Amt), Medelstads (Herred), Listerby (Sogn). Nr.: SV3309

Fundstedssikkerhed: Sikker.

Fundår:
omkr. 1627

Arkæologisk periode: Yngre germansk jernalder.

Overordnet materiale: Sten.

Underordnet materiale: Granit.

Dimensioner: 400 cm

Bredde: 83-155 cm

Tykkelse: uoplyst

Tilstand: god


Litteraturhenvisning(er):


Moltke, Erik 1985 (1985): Runes and their Origin. Denmark and Elsewhere p. 142. Nationalmuseets Forlag, Copenhagen

Schulte, Michael. 2006 (2006): Ein kritischer Kommentar zum Erkenntnisstand der Blekinger Inschriften Zeitschrift für deutsches Altertum und deutsche Literatur 135, Heft 4 p. 399-412.

Birkmann, Thomas 1995 (1995): Von Ågedal bis Malt. Die skandinavischen Runeninschriften vom Ende des 5. bis Ende des 9. Jahrhunderts Ergänzungsbände zum Reallexikon der Germanischen Altertumskunde 12 p. 120-125. Walter de Gruyter, Berlin

Snædal, Thorgunn 1997 Staffan Nyström. (1997): Björketorpsstenens runinskrift Runor och ABC. Elva föreläsningar från ett symposium i Stockholm våren 1995 Sällskapet Runica et Mediævalia. Opuscula 4 4 p. 149-175. Sällskapet Runica et Mediævalia, Riksantikvarieämbetet, Stockholms medeltidsmuseum, Stockholm

Williams, Henrik. 2001 (2001): Lister. Runological. Reallexikon der Germanischen Altertumskunde 18 p. 509-512. Walter de Gruyter, Berlin


Stikord:


Jeg-formel
Forbandelsesformel
Lister-stenene

Indskrift(er):

DK nr.: Bl 6

Dansk oversættelse:
Himmelglansrunerækken skjulte jeg her, kraftruner. Med argskab uophørlig,{utiAR} med trolddomsdød, (bliver) den der bryder det [mindesmærket]. Jeg spår fordærv.

English translation:
A row of brightness-runes I hid here, mighty runes. Unceasingly (?) encumbered by sorcery, {utiAR} to death through malicious guile (is) he who breaks it (the monument). I prophesy destruction.

Transskription:
HaidRruno runu falh ek heðra ginnarunaR. Argiu hermalausR {utiAR} weladauþe, saR þat brytR. Uþarba spa.

Translitteration:
Side A: hAidRruno ronu | fAlAh Ak hAiderA g|inArunAR ArAgeu | hAerAmAlAusR | utiAR welAdAude | sAR þAt bArutR Side B uþArAbA sbA

Ornamenteret: Nej.

Oversættelses- og sagkommentar:
Indskriften består af runemesterens *jeg-formel fulgt af en *forbandelsesformel vendt mod personer, der måtte ødelægge indskriften på stenen. Om familieklanen bag indskriftgruppen, se *Lister-stenene. Den engelske oversættelse følger Erik Moltke (1985:142), dog med første sætning efter Michael Schulte (2006). Da oversættelsen er omdiskuteret, skal det her nævnes, at følgende oversættelser er valgt: himmelglansrunerækken/hAidRrunoronu, kraftruner/ginArunAR, argskab/ArAgeu, uophørlig/hAerAmAlAusR og trolddomsdød/welAdAude.

Tolkningskommentar:
Der foreligger en omfattende litteratur om tolkningen af indskriften på Björketorp-stenen, se *Lister-stenene, samt i øvrigt Birkmann 1995, Snædal 1997, Williams 2001, Schulte 2006. Indskriftafslutningen kan enten opfattes som et navneord "ulykkesspådom" eller som en sætning "Jeg spår fordærv". På grund indskriftens anden jeg-formel er sidstnævnte alternativ valgt her. Men runerne uþArAbA sbA kan også opfattes som en overskrift til den øvrige indskrift på stenens modstående side.

Særlige tegn: Af urnordiske særformer bemærkes s-rune med to bløde knæk, k-runen med fuld runehøjde og opadvendte bestave, R-runen har ligeledes opadvendte bistave, mens A-runen har krydsende bistave (som vikingetidens h-rune).

Runetypologi:
Senurnordisk (U).

Runetypologisikkerhed:
Sikker.

Sprogtype(r): Urnordisk.

Runehøjde: 13-20 cm

Skilletegnstype(r): Ingen skilletegn.

Skriftordning: Vandrette højrevendte linjer.

Indskriftplacering:
Indskriften er placeret på to sider af stenen. A-siden består af seks vandrette tekstlinjer, der læses nedefra og op. Indskriften på B-siden består af en enlig, vandret linje.

Autenticitet: Ægte.

DR-nr.: 360

KJ nr.: 97