Opslag - Enkelt genstand

Runedatabasens informationer for denne genstand: (genstandid: 633)(indskriftid: 633)

Thumbnails af billeder:

       

Stamdata:

Titel: Lindholm Høje-knivskaft

Fundomstændigheder:
Fundet ved udgravningerne af Lindholm Høje i brandgrav 604.

Opbevaringssted: Lindholm Høje Museet

Genstandstype: Knivskaft.

Ejerinstitution: Nordjyllands Historiske Museum
Algade 48
9100 Aalborg Ålborg
Danmark

Inventarnr.: 0129x0604-1

Datering: 800-900

Dateringssikkerhed: Nogenlunde Sikker.

Dateringskommentar: Arkæologisk datering på baggrund af en armring, som blev fundet i samme grav.

Fundsted: Ålborg (Amt), Kær (Herred), Lindholm(Nr.Sundby Ls) (Sogn). Nr.: 120608

Fundstedssikkerhed: Sikker.

Fundår:
1953

Arkæologisk periode: Ældre vikingetid.

Overordnet materiale: Andet.

Underordnet materiale: Tak.

Dimensioner: 8,2 cm

Tilstand: God.

Indskrift(er):

DK nr.: NJy 61

Dansk oversættelse:
{sikasuaią} polerede for Thorfrid(?).

English translation:
{sikasuaią} polished for Þorfríðr.

Transskription:
{sikasuaią} Þorfriþi likaþi.

Translitteration:
Side A sikasuaią Side B þurufiriþi likaþi

Ornamenteret: Ja.

Ornamenteringens udformning:
Skaftets nederste del er ornamenteret med flere bånd der slynger sig ind i hinanden.

Læsningskommentar:
Det er vanskeligt at afgøre, hvad der er A- og B-side. Den fejl, som indsneg sig i Bæksteds (anden) translitteration: ansur-runen blev gengivet som a, har ført til et tolkningforslag fra Wolfgang Krause, som antog at a var en skrivefejl for n i et mandsnavn, Singasveinn. Dermed ville hele indskriften kunne opfattes som en sætning, begyndende med subjektet på A-siden. Da sikasuaią er utolket, er læsefølgen usikker. Noget kunne tale for, at indskriften - hvis det er en helhed - begynder på B-siden med de komplicerede dobbeltstregede båndruner med punkter mellem linjerne og ender med simple enkeltstregede runer, som er brugt i hele A-indskriften. Bæksted var i tvivl om, hvorvidt der var tale om to forskellige ristere på A- og B-siden. Thomas Birkmann har foreslået at ordopdele B-linjen som: "þoru firi þili faþi", men tolkningen er problematisk. Hans læsning af "faþi" beror på vanskeligheden ved at fastlægge overgangen fra båndruner til enkeltstregede runer. Læsningen k skyldes, at der er punkter mellem linjerne på den tostregede bistav, skønt hovedstaven er enstreget. Det er derfor problematisk, at Birkmann vil opfatte det som et enkeltstreget f (Birkmann 1995:257-259 med henvisninger).

Særlige tegn: Side B er ristet med båndruner.

Runetypologi:
Vikingetid (V).

Runetypologisikkerhed:
Sikker.

Sprogtype(r): Olddansk.

Runehøjde: Ca. 0,9 cm

Skilletegnstype(r): Ingen skilletegn.

Skriftordning: Lineær.

Indskriftplacering:
I skaftets længderetning på begge sider.

Autenticitet: Ægte.

Andet nr.: EM85;348