Opslag - Enkelt genstand

Runedatabasens informationer for denne genstand: (genstandid: 135)(indskriftid: 135)

Thumbnails af billeder:

       

Stamdata:

Titel: Lyngby-sten

Fundomstændigheder:
Stenen omtales første gang af Abildgaard 1769. Den stod da i kirkegårdsdiget. I forbindelse med stenens flytning ind i våbenhuset (mellem 1841 og 1870) er et stort stykke af bagsiden angiveligt gået af.

Opbevaringssted: Lyngby kirkes våbenhus.

Genstandstype: Runesten.

Anvendelse: Runesten genanvendt som bygningselement i kirkegårdsdige.

Ejerinstitution: Kirken (menighedsrådet)

Datering: 970-1020

Dateringssikkerhed: Nogenlunde Sikker.

Dateringskommentar: Rune- og sprogtypologisk datering

Fundsted: Ålborg (Amt), Hellum (Herred), Lyngby (Sogn). Nr.: 120306

Fundstedssikkerhed: Sikker.

Fundår:
1769

Arkæologisk periode: Yngre vikingetid.

Overordnet materiale: Sten.

Underordnet materiale: Granit.

Dimensioner: 147 cm

Bredde: 67 cm

Tykkelse: 12-18 cm

Oprindelige mål: Bredden er et ca.-mål.

Tilstand: Stenen skal have været dobbelt så tyk før den flyttedes fra kirkegårdsdiget.


Litteraturhenvisning(er):


Lerche Nielsen, Michael. 2012 : "Og efter sin elskede"?! Om Lyngby-fragmentet og følelsesladede runeindskrifter Danske Studier 2012 p. 5-23.

Indskrift(er):

DK nr.: NJy 51

Dansk oversættelse:
... (og) Anund(?) efter sin elskede/kone(?).

English translation:
... (and) Anundr(?) in memory of his beloved/his wife(?).

Transskription:
… Anundr(?) a[t] æ[l]sku(?) sīna.

Translitteration:
...-untr : a : aisku : sina :

Ornamenteret: Nej.

Oversættelses- og sagkommentar:
Wimmers meget dristige rekonstruktionstolkningsforlag (DRM II:112-115): [tufi:risþi:stin:auk:a](n)untr:a:aisku:sina forkastes helt i DR, hvor indskriften lades utolket. Den her foreslåede læsning, der forudsætter forkortede skrivemåder "a" for "at" og "aisku" for "ailsku" er ikke helt uden paralleller, fx "harats" for Haralds på Sønder Vissing-sten 1, MJy 98. Er dette korrekt må den manglende del af runestenen have indeholdt en rejserformel fx "A. rejste stenen efter B. sin moder" fulgt af konjunktionen "ok" eller "en".

Tolkningskommentar:
Wimmers tolkning af afslutningen á Æisku sinna "efter (deres) fælle Eske" forkastes i DR fordi præpositionen "ā" burde være ristet med ą-runen, og fordi kasusendelsen i personnavnet er forkert. Den her foreslåede læsning af næstsidste ord som subst. ælska i betydningen "elskede, kæreste, kone" hviler på en gennemgang af kendte feminine substantiver på -ska i Den Norrøne Prosaordbog (seddelsamling og opslagsord på Internettet). Læsningsalternativet "alska" blev allerede foreslået i 1901-02 af Erik Brate (se bibliografien DR sp. 177). Runefølgen ...-untr kan ud fra en søgning søgning i Samnordisk runtextdatabas mest sandsynligt restitueres som mandsnavnet Anundr/Ǫnundr. Hvis det første runespor ikke har været en n-rune, har der evt. været plads til en m-rune, dvs. mandsnavn på -mundr. Endelig kan navnet, hvis runesporet er en i-rune foreslås restitueret som et navn på -niōtr eller navnet Liōtr.

Runetypologi:
Vikingetid (V).

Runetypologisikkerhed:
Sikker.

Sprogtype(r): Olddansk.

Runehøjde: 10,3-13 cm

Skilletegnstype(r): To punkter.

Indskriftplacering:
På stenens ene bredside. Det bevarede fragment kan ifølge Wimmer kun mangle lidt for oven, mens begyndelsen af indskriften har stået på nu tabte tekstlinje(r) til højre for det bevarede fragment. Alternativt er indskriften begyndt på den anden bredside og har løbet i et bånd tværs hen over stenen og ned på den endnu bevarede side, som det fx ses på Fuglie-sten 2, DK Sk 73.

Autenticitet: Ægte.

DR-nr.: 140

DRM-nr.: II, 13