Opslag - Enkelt genstand

Runedatabasens informationer for denne genstand: (genstandid: 183)(indskriftid: 183)

Thumbnails af billeder:

   

Stamdata:

Titel: Sørup-sten

Fundomstændigheder:
Runestenen omtaltes i *Jacob Madsens visitatsbog 30/6 1589, hvor den lå "i Kirkedøren" til Sørup kirke. *Bircherod nævner i 1701 stenen som en af Worm ubekendt sten. Stenen lå i 1809 som tærskelsten, delvis skjult under muren (jf. C. J. Bredsdorfs præsteindberetning). I 1816 blev stenen ført til København og opstillet ved Rundetårn. Siden 1867 har stenen befundet sig på Nationalmuseet.

Opbevaringssted: Nationalmuseet. Magasin.

Genstandstype: Runesten.

Anvendelse: Genbrugt som tærskelsten i den romanske kirkes indgang.

Ejerinstitution: Nationalmuseet
Frederiksholms Kanal 12
1220 København K.
Danmark

Inventarnr.: 988

Sb-nr.: 140

Datering: 1050-1250

Dateringssikkerhed: Usikker.

Dateringskommentar: Sørup-stenen dateres i DR på stilhistoriske grunde til romansk tid. H. Christiansson (1959: 170 f.) argumenterer for, at stenen stilhistorisk "trots dess säregna ornamentala utformning" kan knyttes til mellemskandinavisk runestensstil, men runetypologisk snarest middelalderlig.

Fundsted: Svendborg (Amt), Sunds (Herred), Svendborg (Sogn). Nr.: 090513

Fundstedssikkerhed: Sikker.

Fundår:
1589

Arkæologisk periode: Ældre middelalder.

Overordnet materiale: Sten.

Underordnet materiale: Granit.

Dimensioner: 214 cm

Bredde: 75 cm

Tykkelse: 22 cm

Oprindelige mål: Stenen kan have været højere og bredere, målene er ca.-mål.

Tilstand: Noget af toppen er hugget bort. Nogle afskalninger.


Litteraturhenvisning(er):


Bredsdorf, Chr. Joh. 1809. Adamsen, Chr. og Jensen, Vivi (1997): Sørup sogn Danske præsters indberetninger til Oldsagskommisionen af 1807. Bornholm, Lolland-Falster og Fyn p. 294-298. Wormianum, Højbjerg


Stikord:


Jacob Madsen.
Bircherod.

Indskrift(er):

DK nr.: Fyn 47

Dansk oversættelse:
...

English translation:
...

Transskription:
...

Translitteration:
Side A m- : srnes-sn : urn=u=kb(h) | -a=si | s(n)rþmi : itcsih(k)i : li Side B isifuþrlak : iseya : li

Ornamenteret: Ja.

Ornamenteringens udformning:
Tekstbåndet på forsiden udgøres af et runedyr (af en "særlig type", DR spalte 895), der er sammenslynget for neden, som det kendes fra mellemsvenske runesten og Bornholm. I toppen ses et løvelignende dyreornament, der i DR karakteriseres som "romansk" (DR spalte 221, note 1). Under "Løven" ses et simpelt kors-motiv, som fra dansk område genfindes på Bornholm.

Oversættelses- og sagkommentar:
Sørup-stenen giver med sin blanding af læselige og tvivlsomme tegn indtryk af af at være en nonsensindskrift eller indskriftimitation (jf. Bæksted 1952:45 f.; Thompson 1972:528). En runesten med lignende katakter er fx runestenen ved Aringsås kyrka i Småland, Smålands runinskrifter nr. 3 (Gustavson 2008:126f.). Stig Eliasson har senest i en artikel fra 2010 foreslået at læse indskriften som en tekst på baskisk, hvilket dog på grund af saglige rimelighedskriterier og manglen på sammenligningsmateriale må betragtes som ret spekulativt (jf. Bianchi 2010:168). Såvel ornamentikken og tegnene har, siden indskriften blev kendt, virket suspekte for forskerne og ført til overvejelser om indskriftens autenticitet, skønt stenen allerede i 1589 synes at have ligget som tærskelsten i den romanske kirke (if. meddelelse fra Stig Eliasson juni 2009).

Læsningskommentar:
Sørup-stenen rummer adskillige sære og tvivlsomme runetegn. Rune 8-9 er muligvis et stole-s, men læses i DR og hos Wimmer som to sammenklemte runetegn. Rune 26 ligner et kortkvist-t. Rune 31 er, hvis den læses "k", både spejlvendt og på hovedet, men kan også opfattes som en sen n-variant. Brugen af binderuner, rune 13 n=u=k, som dog evt. er en fejlristning, og især rune 17 a=s peger mod ret sen runetraditon, hvorfor R-runen bør translittereres "y". Udlæsningen af rune 27 som en sen kortkvistvariant af s-runen og translitterationen "c" er usikker. Muligvis er det mere korrekt at anføre rune 27 som et usikkert tegn "-".

Tolkningskommentar:
Det kan diskuteres, om der overhovedet er tale om en egentlig runeindskrift eller det er en runeefterligning med "tegn", som det ikke giver mening at translitterere. Wimmer valgte således kun at gengive tegnene uden at give en translitteration, skønt Rasmus Rask mente at kunne tolke sihni nederst i venstre side af A-sidens skriftbånd som pigenavnet Signe.

Runetypologi:
Middelalder (M).

Runetypologisikkerhed:
Usikker.

Sprogtype(r): Utolket.

Runehøjde: 7-10 cm

Skilletegnstype(r): Enkelt punkt, Et kryds, To punkter.

Skriftordning: Læsningen af indskriften har voldt en del hovedbrud. Indskriften på A-siden må som i DR og hos Wimmer "læses" først fra nederst i højre side og rundt og derpå sideindskriften oppefra og ned.

Indskriftplacering:
På stenens forside samt langs stenens højre smalside.

Autenticitet: Ægte.

DR-nr.: 187

DRM-nr.: III, 25