Opslag - Enkelt genstand

Runedatabasens informationer for denne genstand: (genstandid: 115)(indskriftid: 115)

Thumbnails af billeder:

Stamdata:

Titel: Spentrup-sten 2

Alternativ titel: Jennum-stenen

Fundomstændigheder:
Stenen nævnes første gang af *Abildgaard, hvor den lå i en bred bæk ved enden af en stenbro ved Jennum By. I længere tid var man uvidende om runestenens plads; i 1913 blev den genfundet, men sprængt i syv stykker, før man opdagede runerne, hvorefter stenen blev samlet og rejst i den daværende musumshave ved Randers Museum.

Opbevaringssted: Udstillet i Museum Østjylland i Randers. Ved flytningen i 1960'erne fra det gamle museum skete et uheld, så stenen gik i 14-15 stykker og måtte restaureres af billedhuggeren Vitus Nielsen (Sterum 1982).

Genstandstype: Runesten.

Ejerinstitution: Museum Østjylland, Randers
Stemannsgade 2
8900 Randers

Inventarnr.: KHM B 3233

Datering: 970-1020

Dateringssikkerhed: Nogenlunde Sikker.

Dateringskommentar: Sprog- og runetypologisk datering.

Fundsted: Randers (Amt), Nørhald (Herred), Spentrup (Sogn). Nr.: 140608

Fundstedssikkerhed: Sikker.

Fundår:
1767/1913

Arkæologisk periode: Yngre vikingetid.

Overordnet materiale: Sten.

Underordnet materiale: Granit.

Dimensioner: 132 cm

Bredde: 110 cm

Tykkelse: 18 cm

Tilstand: Stenen har været sprængt, men er samlet igen(Sterum 1982).


Litteraturhenvisning(er):


Sterum, Niels T. Sterum 1982 (1982): Tvende gange "skudt" i grus - atter rejst som runesten Historisk Aarbog fra Randers Amt/Fra Randers Amt 76 p. 16-23. Randers


Stikord:


Thorshammer

Indskrift(er):

DK nr.: MJy 51

Dansk oversættelse:
Askatle rejste denne sten ..., Speges/Spækkes(?) søn.

English translation:
Áskatla raised this stone ... -gísl, Spíki's/Spik's son.

Transskription:
Āskatla rēsþi ... ...-[gī]sl, (?)Spīka/Spika sun, stēn þannsi.

Translitteration:
ąskatla : risþi (:) -...-ls : sbika : sun : stin : | þąnsi (: :)

Ornamenteret: Ja.

Ornamenteringens udformning:
Der findes er en meget stiliseret *thorshammer (eller et tau-kors) mellem rammestregerne i indskriftens sidste linje yderst til venstre.

Oversættelses- og sagkommentar:
Ved Erik Moltkes og Marie Stoklunds undersøgelse af stenen efter genkonserveringen afvistes læsningen sbaka. (Jf. Marius Kristensens sb(a)ka [notat i RunLab] og Orlufs sbika). Den mest oplagte etymologi til mandsnavnet 'sbika' (genitiv) er et svagtbøjet tilnavn dannet til maskulinumsordet spīkr 'søm' eller neutrumsordet spik 'spæk', der er overleveret som tilnavnene Spegh og Spek i den gammeldanske periode (ODS Tilnavne spalte 1039-40). I givet fald sigter tilnavnene til en lang og tynd eller en fedladen person.

Læsningskommentar:
To usikre krydsskilletegn foran og efter hammertegnet sidst i indskriften synes nu forsvundne efter stenrestaureringen, de er ikke markeret på de nye optrukne fot. DR-translitterationen har kun et kryds.

Tolkningskommentar:
Suppleringen af runerne '...ls' til metateseformen -gils af navneleddet -gīsl skyldes sammenligning med det øvrige runemateriale. Udover dette navneled synes kun mands(til)navnet Hals at kunne komme på tale. Marius Kristensen foreslog simpelthen at restituere til Þorgils, men det er kun en af flere muligheder (Lerche Nielsen 1997:55). Navnet på den afdødes far blev tidligere læst 'sbaka', dvs. "den kloge" som det kendes fra sagnfiguren Uffe hin Spage. Efter kritik af læsningen og undersøgelsen 1981 læses nu 'sbika'.

Runetypologi:
Vikingetid (V).

Runetypologisikkerhed:
Sikker.

Sprogtype(r): Olddansk.

Runehøjde: 13-17 cm

Skilletegnstype(r): Et kryds.

Skriftordning: Indskriften begynder mellem rammestreger forneden i højre side, løber langs stenens kontur i en bue og ender i et tekstbånd yderst til venstre, der læses nedefra (bustrofisk).

Indskriftplacering:
På stenens bredside.

Autenticitet: Ægte.

DR-nr.: 120