Opslag - Enkelt genstand

Runedatabasens informationer for denne genstand: (genstandid: 353)(indskriftid: 353)

Thumbnails af billeder:

Stamdata:

Titel: Stentoften-sten

Fundomstændigheder:
Stentoften-stenen omtales første gang af Joh. Liljegren omkring år 1830, hvor stenen lå nord for Sölvesborg slotsruin. I et senere brev fra provst O. Hammer fra 14/12 1860 i Vitterhetsakademiens arkiv i Stockholm angives fundåret som 1823, ligesom fundstedet beskrives nøjere: Iflg. Hammer lå stenen med indskriftsiden nedad og omgivet af fem skarpkantede, større stene, der var nedsat i jorden i en femkant. Iflg. Karl-Gösta Thorngren (1942: 65) var der på samme mark flere mindre bautastene, og muligvis kan det heraf sluttes, at stenen har indgået i et større monument i stil med Björketorp, DK Bl 6. I 1864 blev stenen flyttet til Sölvesborg kirkes våbenhus.

Opbevaringssted: Stenen er opstillet i Sölvesborg kirkes våbenhus.

Genstandstype: Runesten.

Ejerinstitution: Ikke valgt

Sb-nr.: RAÄ-nummer Sölvesborg 18:2

Datering: 600-700

Dateringssikkerhed: Sikker.

Dateringskommentar: Sprogtypologisk samt runetypologisk

Fundsted: Blekinge län (Amt), Sölvesborgs stad (Herred), Sölvesborgs stad (Sogn). Nr.: SV3208

Fundstedssikkerhed: Sikker.

Fundår:
1823, senest 1830

Arkæologisk periode: Yngre germansk jernalder.

Overordnet materiale: Sten.

Underordnet materiale: Granit.

Dimensioner: 120 cm

Bredde: ca. 80

Tykkelse: ca. 46 cm

Oprindelige mål: Højdeangivelsen er målt fra fundamentet.

Tilstand: god


Litteraturhenvisning(er):


Thorngren, Karl-Gösta. 1942. (1942): Runstenar i Blekinge Blekingeboken. Årsbok för medlemmarna i Blekinge musei- och hembygdsförening. p. 63-96. Karlskrona

Williams, Henrik. 2001 (2001): Lister. Runological. Reallexikon der Germanischen Altertumskunde 18 p. 509-512. Walter de Gruyter, Berlin

Düwel, Klaus. 2008 (2008): Runenkunde. 4. Auflage. Sammlung Metzler 72 . J.B. Metzler, Stuttgart-Weimar

Peterson, Lena 2004 (2004): Lexikon över urnordiska personnamn . Institut för språk och folkminnen, Uppsala http://www.sprakochfolkminnen.se/download/18.5e02b54a144bbda8e9b1c11/1398151044347/urnordiska-person


Stikord:


Dobbeltlæsning
Begrebsrune
Jeg-formel
Forbandelsesformel
Lister-stenene

Indskrift(er):

DK nr.: Bl 3

Dansk oversættelse:
Med ni bukke (og) ni hingste gav HaþuwulfR (Hådulv) godår. HariwulfR (Hærulv) ... Himmelglansrunerækken skjuler jeg her, kraftruner. Uafladelig med argskab, troldomsdødens den, der bryder det [mindesmærket].

English translation:
With nine bucks (and) nine stallions, HaþuwulfR (Höðulfr) gave fruitful year, HariwulfR (Herulfr) ... A row of brightness-runes I hid here, mighty runes. Unceasingly (?) encumbered by sorcery, to death through malicious guile (is) he who breaks it (this monument).

Transskription:
niu haborumR, niu hangistumR HaþuwulfR gaf j[ar], HariwulfR ... hideRrunono, felh eka hedera ginnorunoR. Heramala[u]saR arageu, welad[a]uþs= =sa þat bariutiþ.

Translitteration:
Side A niu hAborumR | niu hagestumR | hAþuwolAfR gAf j | hAriwolAfR (m)A--u snuh-e | hideRrunono fe(l)(A)h ekA h ed|erA Side B ginoronoR Side C herAmAlAsAR ArAgeu we(l)AdudsA þAt Side B bAriutiþ

Ornamenteret: Nej.

Oversættelses- og sagkommentar:
Indskriftens tre første linjer er af Lillemor Santesson betegnet som stenrejseren Hådulvs "blotindskrift", der skal sikre årsvæksten. Den efterfølgende linje omtaler Hærulv, men er iøvrigt utolket. Der er trods uenighed om detaljer enighed om, at linje fire og fem rummer næsten den samme tekst, som forekommer på Björketorpstenen, DK Bl 6: Dels runemesterens *jeg-formel, dels en *forbandelsesformel vendt mod personer, der måtte pønse på at ødelægge indskriften på stenen. Se *Lister-stenene. De to navne er tolket ifølge Peterson (2004: 9-10). De har begge andetleddet -wulfR ’ulv’, men forskellige forled: Haþu- svarende til oldnordisk hǫð ’strid’ og Hari- ’hær’.

Læsningskommentar:
Der er rimelig enighed om læsningen af indskriften, idet dog flere af runerne i linje fire-seks er udslidte i øvre højre del af stenen.

Tolkningskommentar:
Der foreligger en omfattende litteratur om tolkningen af indskriften på Stentoften og den delvis identiske tekstpassage på Björketorpstenen, DK Bl 6, se *Lister-stenene. Nyeste samlede oversigt med fyldige litteraturreferencer findes hos Henrik Williams (2001) og og Klaus Düwel (2008: 21f.,43f.). Indledningslinjerne var i mange år et mysterium for sprogforskerne, der efter 'niuha' opfattede 'gestumR' som et påfaldende tidligt eksempel på i-omlyd i ordet 'gæst' (se fx DR spalte 404 f.). I 1989 foreslog Lillemor Santesson en nytolkning, der ved at skelne lydret mellem de to a-runer læste niu som talordet "ni" fulgt af fulgt af hAborumR "bukke" (i dativ flertal), jf. oldnordisk hafr 'buk', og ha(n)gistumR, "hingste", hvilket nu synes alment accepteret, og som giver god sammenhæng med tredje linje. Fjerdelinjen er trods forsøg forblevet utolket.

Særlige tegn: Runerne har normal urnordisk form, idet s-runen har to bløde knæk, R-runen har nedadvendte bistave. Den gamle jara-rune benyttes i linje tre som *begrebsrune, her translittereret 'j'. Samme rune i en yngre udformning med fuld runehøjde og krydsende bistave (som en vikingetids h-rune) anvendes som rune for oralt a, her translittereret 'A'. AnsuR-runen bruges for nasalt a.

Runetypologi:
Senurnordisk (U).

Runetypologisikkerhed:
Sikker.

Sprogtype(r): Urnordisk.

Runehøjde: 7-8 cm

Skilletegnstype(r): Ingen skilletegn.

Skriftordning: Parallelordning

Indskriftplacering:
Indskriften løber i seks lodrette tekstbånd, som læses højrevendt, nedefra og op og fra venstre mod højre. Tekstbåndene er fordelt over stenfladen, idet de yderste bånd inddrager stenens sider. De tre højre linjer er forlænget op over og ned ved siden af de tre venstre indledningslinjer.

Autenticitet: Ægte.

DR-nr.: 357

KJ nr.: 96