Opslag - Enkelt genstand

Runedatabasens informationer for denne genstand: (genstandid: 245)(indskriftid: 245)

Thumbnails af billeder:

Stamdata:

Titel: Tune-sten†

Fundomstændigheder:
Indskriften kendes kun fra en præsteindberetning til Hans de Hofman fra provst Rachlou. I flg. denne er stenen fundet ved den nærliggende Balders høj. Der medfølger en tegning, jf. foto.

Opbevaringssted: Tabt.

Genstandstype: Runesten.

Ejerinstitution: Ikke valgt

Datering: 700-1773

Dateringssikkerhed: Sikker.

Dateringskommentar: Erik Molke var overbevist om, at stenen fremviser en autentisk urnordisk indskrift. Marius Kristensen (notat fra 1938) og Lis Jacobsen har udtrykt stærk tvivl herom. I DR tages ikke endelig stilling, men der hældes til at anse stenen for at være et falsum. Se endvidere oversættelses- og sagkommentar.

Fundsted: Roskilde (Amt), Tune (Herred), Tune (Sogn). Nr.: 020511

Fundstedssikkerhed: Sikker.

Fundår:
o. 1773

Arkæologisk periode: Uvis.

Overordnet materiale: Sten.

Underordnet materiale: Ubestemt.

Oprindelige mål: De oprindelige mål kendes ikke, end ikke for det aftegnede fragment.

Tilstand: Stenen er gået tabt.

Indskrift(er):

DK nr.: Sj 36

Dansk oversættelse:
Indskriften giver ikke sproglig mening som urnordisk, vikingtidig eller middelalderlig indskrift. Indskriften kan muligvis give sproglig mening på nyere tids sprog.

English translation:
...

Transskription:
...

Translitteration:
[...-k : rAuna | ...Auna]

Ornamenteret: Ja.

Ornamenteringens udformning:
Nogle ubestemmelige symboler ses nederst til højre.

Oversættelses- og sagkommentar:
Indskriften kan ikke umiddelbart bestemmes som ægte eller uægte. Formelt kan runeformerne passe nogenlunde godt i en urnordisk eller senere kontekst. Fundhistorien, tidlige læsninger og provst Rachlous indberetning synes imidlertid at være gode indikationer på, at stenen er en ganske sen foreteelse. Indskriften læste man tidligere "Rhune og Baldur", og Rachlou citerer blandt andet en vise, som er knyttet til det lokale sagn om Balder og dennes gravlæggelse i højen. Den lyder: "Balder og Rhune, gik til Thune. Der slog Balder Rhune". Visens ordlyd modsvarer nok så nøjagtigt runeindskriften, der i den kontekst kan translittereres: [...(o)k: rhunæ | ...hunæ] (DR:302 anm. 1). Desuden kan det bemærkes, at indskriftens ordning over stenfladen i to parallelordnede linjer kan anses for at understøtte en sen datering. Området omkring Balders høj er rigt på jernalderfund, hvilket sandsynligvis har spillet en rolle for Moltkes vurdering af stenen. Uanset hvilken forståelse af stenen man vælger, er indberetningen og den enkeltstående tegning et meget spinkelt grundlag at konkludere på baggrund af.

Læsningskommentar:
Translitterationen følger Erik Moltkes overbevisning om, at stenfragmentet fremviser en autentisk urnordisk indskrift. Det må dog anses for at være et helt åbent spørgsmål. Den første rune før k kan muligvis udlæses som usikker f-rune, men bistavene er i så fald påfaldende korte. Læses runen ind en (sen)middelalderlig kontekst, kan der være tale om en o-runeform.

Runetypologi:
Tidlig vikingetid (V).

Runetypologisikkerhed:
Usikker.

Sprogtype(r): Andet.

Skilletegnstype(r): Enkelt punkt.

Autenticitet: Tvivlsom.

DR-nr.: 249 †